Blog Fødevareproduktion

En ny vision for en bæredygtig fremtid!

Helt overordnet set kan man diskutere, om det overhovedet er muligt at tale om bæredygtighed, når der sker en industriel forarbejdning af fødevarer.

I industrien er der uendeligt mange faktorer, som spiller ind. Hvor kommer elektriciteten fra? Hvordan er malingen på gulvet fremstillet, hvad sker der med spildevandet, og hvad med tonerpatronen på kontoret?

Udfordringerne kan virke overvældende. Men står vi sammen og anvender den nyeste forskning, så gør det mindre, at det i praksis er næsten umuligt at blive 100% bæredygtige i en industrialiseret fødevareproduktion. Det skal naturligvis ikke afholde os fra at forsøge, og vi kan helt sikkert nå langt, hvis vi går målrettet og systematisk til opgaven.

Det største problem med bæredygtighed er, at vi langt fra har et overblik over, hvor stor opgaven er. Vi ved heller ikke, hvor de lavthængende frugter findes. Og sidst men ikke mindst findes der ikke en vision, vi kan bruge som sigtepunkt.

De udfordringer skal vi have løst. Derfor vil vi som noget af det første i Unio Globals regi starte et projekt, som kommer til at løbe over de næste 24 måneder. Vi skal samle alle, som har gode ideer til, hvordan vores fødevareproduktion skal se ud om 10, 20, 30 og måske endda 50 år. Vi skal have sat pejlemærkerne, så alle ved, hvor vi skal hen. Vi skal være modige og se muligheder, vi skal finde den store kikkert frem og beskrive det landskab, som skal danne rammen om fremtidens produktion.

Skal vi fx fortsat producere 30 millioner svin? Skal vi fortsat fiske jomfruhummer i stor dele af Kattegat? Eller er vi bedre tjent med at overgå til et fiskeri og en landbrugsproduktion, som er langt mere skånsom ved landbrugsjorden og havbunden?

Ved du ikke, hvor du er, kan et kort ikke hjælpe dig

Den dag vi står med en vision i hånden, som landbruget og industrien kan sigte efter – en vision, som forbrugerne bakker op om, og som politikerne kan se det fornuftige i – vil vi allerede være kommet langt. For så har vi fjernet et problem, som alle, der har prøvet at fare vild i skoven, kender: Hvis du ikke ved, hvor du er,  kan et kort ikke hjælpe dig.

Når rammerne er sat, kan vi alle arbejde hen imod den fælles løsning. Det kommer til at tage tid, men det gør ikke noget. Vi tager den tid, der skal til. Vi kan stadig nå i mål, også selvom vi skal udvikle nye teknologier, nye metoder og nye distributionsmåder.

Helt overordnet skal vi sikre, at den mad, vi producerer, havner på spisebordet. I dag er det kun ca. 30% af de fødevarer, vi producerer, som rent faktisk bliver spist.

Skal vi ikke love hinanden, at om 20 år er det tal steget til minimum 75%? Og så har vi forhåbentlig til den tid udviklet metoder, som sikrer, at de sidste 25% ender tilbage på marken som næringsstoffer i et tidssvarende landbrug, som opererer i symbiose med den omkringliggende natur.

Et succesrigt landbrug, som tjener penge, og som unge mennesker drømmer om at blive en del af. Et landbrug, som vi alle kan være stolte af.

Når vi når dertil, kan vi med stolthed aflevere fanen til vores efterkommere og synge af vores lungers fulde kraft: “Der er et yndigt land…!”

Christian Christensen
Direktør, Unio Global

Comments