Blog Debat Forskning Fødevareproduktion

Internationalt center for udvikling af bæredygtig teknologi…

Når verdens fødevareproduktion skal omstilles til bæredygtige produktionsformer, så står vi med en lang række udfordringer, som vi i dag ikke kender løsningen på. Det er ikke sådan, at vi bare kan gå i gang og sige til landbruget, I skal gøre sådan her. For vi ved reelt ikke, hvad det er, vi skal gøre. Vi ved kun, at det er altafgørende for vores klima, at vi kommer til at lagre kulstof i jorden igen. Hvordan vi gør det, findes der mange forslag til, men kun ganske få af dem er gennemprøvede og klar til at blive implementeret. Ofte kræver det udvikling af nye maskiner og en produktion som er en kombination af husdyrhold og afgrøder, som indgår i en afgrøderotation på 5 til 7 år. Hvordan gør vi det? Hvordan kommer vi væk fra at pløje jorden flere gange om året, og hvordan får vi skabt et landbrug, som vedligeholder vores fødevareforsyning uden, at det går ud over biodiversiteten både i det åbne landskab og i vores naturområder? Det er den problematik, vi skal løse.

Enorme muligheder
I Unio Global mener vi, at Danmark skal gå foran og skabe et internationalt udviklingscenter for bæredygtig teknologi. Et samlingspunkt og videnscenter, hvor nye produktionsformer kan prøves af og udvikles. Er sted, hvor flere tusinde hektar danner rammerne for forskning, udvikling og implementering af bæredygtige metoder. Et sted, hvor videnspersoner mødes og skaber metoder, som kan eksporteres til resten af verden. Et sted, hvor viden opsamles, dokumenteres og afprøves i praksis, og hvor ny teknologi kan markedsmodnes i partnerskaber mellem landbrug, industri og forskning i tæt samspil med forbrugerne.

Der er enorme muligheder i bæredygtighed, hvis vi griber det rigtigt an. Hvad sker der hvis hele verden skal holde op med at pløje, og i stedet kun skal bearbejde de øverste 3 cm af jorden? Det vil betyde nye plove og nye såmaskiner til hele verden. Hvis vi ser muligheder frem for forhindringer, så kan vi skabe et industrieventyr, som får vindmølle industrien til at ligne en 7 eleven i Nørre Snede. Vi kan eksporterer teknologi og fødevarer løsninger til hele kloden og ikke mindst, vi kan afværge den klimakrise som vi står over for.

 

Vi har brug for landbruget
Det er vist kendt af de fleste, at vi har brug for landbruget. Det er der, vores mad kommer fra. Danmark er en landbrugsnation, og det skal vi blive ved med at være. Vi kan og skal ikke nedlægge det erhverv, vi har opbygget en væsentlig del af vores rigdom på. Vi skal derimod genopfinde landbruget i en ny form, som er langt mere bæredygtigt end det landbrug, vi har i dag. Vi skal sige pænt farvel til bacongrisen og goddag til et ægte bæredygtigt landbrug, som fungerer i pagt med vores natur, og som ikke forurener vores grundvand og vandmiljø iøvrigt.

Vi skal bygge et landbrug, som er baseret på modulopbyggede staldsystemer, som tilfredsstiller dyrenes behov i langt højere grad, end det sker i dag. Det bliver et mindre produktivt landbrug, men det bliver et landbrug med en langt højere indtjening, end det vi har i dag.

Utallige nye produkter og arbejdspladser
Fra 1945 til 1955 forlod over 350.000 mennesker et job i landbruget og flyttede ind til byerne. I den process mistede vi over 20.000 ostekulturer, og tusindvis af lokale mejerier og slagterier blev lukket. Marshallhjælpen med den grå Massey Ferguson traktor skabte det industrilandbrug, vi kender i dag. Det landbrug, som er forgældet med ca. 400 milliarder kroner, og som er i en næsten konstant krig med forbrugerne. Det landbrug, som kun ca. 6% af befolkningen bakker op om. Det er en helt uholdbar situation, og det er landbruget, der skal ændre sig. Forbrugerne gør det ikke, for de er hastigt på vej imod mere økologi og et krav om fødevarer uden rester af sprøjtegifte. Det er de faktisk i deres gode ret til at forlange, for det er dem, der betaler regningen. De betaler, når der skal lukkes drikkevandsboringer, som er forurenet med pesticider, og de skal betale for den bæredygtige omstilling, som er så nødvendig. Man fristes til at spørge: Hvem skulle ellers gøre det?


Den gode nyhed er, at der er masser af arbejdspladser i et bæredygtigt landbrug. Ser man på fx. Godset Knuthenlund på Lolland, som de fleste vist kender, så er de gået fra at have 3 ansatte, da godset blev drevet konventionelt til nu at have 25-30 ansatte, efter de har omlagt til økologi. De producerer i dag en lang række produkter, som findes i dit lokale supermarked. Tænk, hvis alle landbrug havde deres eget produkt. Tænk, hvis de havde en strategi om at kende deres kunder og om at lade stalddøren stå åben, så alle kunne kigge ind og se, hvad der foregik. Tænk, hvis vi alle kendte vores landmænd, og de kendte os. Hvad ville det gøre for vores lyst til at betale for de fødevarer, vi køber?

Er det ikke det landbrug, vi skal have?

Comments