Blog Debat SDG

Fra CSR til SDG

Efter mange år med CSR, skal vi omstille til SDG

For der er en forskel. Op gennem ´90ene har vi oplevet, hvordan voksende samfunds-engagement blandt virksomheder, har givet øget fokus på at skabe sammenhæng mellem virksomheders aktiviter og  bundlinje, med et positivt aftryk på miljø, mennesker og samfund. Vi har oplevet hvordan guidelines, retningslinier og standarder, der har sikret virksomhedernes kontinuerlige og sammenhængende indsatser, nu har fået et naturligt “Next” –  de nye verdensmål for bæredygtig udvikling, SDG´erne.

Nu skal dette indlæg ikke være en akademisk bogstavs-diskussion (som kræver PhD), men selv om det lader til at være et naturligt næste skridt, så er der væsentlig forskel på det traditionelle arbejder med CSR, og så fremtidens indsatser der skal sikre at vi når de nye verdensmål. Dermed ikke sagt, at det ikke hænger sammen, for det gør det, både historisk og med sammenhængende komponenter. Men hvis vi skal tage indsatsen mod de nye verdensmål alvorligt, så er det vigtigt at forstå hvad der har drevet CSR tidligere, og det gearskifte der kræves, den omstilling som er nødvendig, for at nå Verdensmålene.

SDG´erne er meget andet end et add-on, en tilføjelse til de eksisterende og klassisk CSR indsatser som har udviklet & udmærket sig gennem de sidste 20 år.  Ud over de tre bogstaver, så adskiller SDGérne – altså ideen, intentionen såvel opgaven med at nå verdens udviklingsmål, sig væsentligt fra tidligere CSR-indsatser.

Det kan alene forklares ud fra tre forhold, som ikke er adskilt, men sammenhængende.

1. Forskellige historiske perspektiver

CSR er et begreab som har udviklet sig op gennem 90érne og repræsenterer, fra et virksomhedsperspektiv, en bevægelse. En bevægelse ud mod omverden. Det handler om, ikke KUN at forholde sig til virksomhedens egen-interesser, men også mod de interesser som er repræsenteret i det omkringliggende samfund. En bevægelse der hander om, at virksomheder ikke KUN skal agere “Formelt”, men i højere grad “Semiformelt” – håndtere de “bløde værdier” som det blev kaldt i starten – og stadig af nogle. På den måde kan CSR opfattes som virksomheders forsøg på at imødekomme omverdens krav og forventninger – i begyndelsen meget moralsk betinget, men med tiden – og ikke mindst i de seneste år, væsentlig mere dynamisk, strategisk og forretningsorienteret.

SDG´erne – verdens udviklingsmål har et helt andet historisk udgangspunkt. Efter 30 år med CSR, er de bløde værdier blevet en integreret del moderne virksomheders arbejde, kommunikation og relations, uden nødvendigvis at være rykket ud af hjørnekontorene (CSR afdelingerne), op på de bonede gulve og ind i kerneforretningen. Samtidig står verden overfor en af de største udfordringer (der burde stå trusler, men den ammagedon-termonologi passer ikke ind i SDG-sprogets håbefulde ånd)  ifht. at opretholde den levestandard og nuværende vilkår for produktion, i fremtiden. Vi bliver ganske enkelt for mange mennesker på kloden og det fordre ressourcegrundlaget, klima og økosystemets ballancepunkter. Såldes er Verdensmålene genereret ud fra nogle andre historiske forudsætninger, om menneskets forhold til naturen, vores forvaltning af ressourcer, måder at orkestrere os i verden. Det handler ikke om at være den bedste i verden – men den bedste for verden!

 

2. Forskellige motiver og behov,

CSR og ansvarlighed i sig selv har været i konstant forandring. Det har haft en forretningsmæssig betydning for måden CSR er blevet drevet. Idet omfang CSR har været drevet af 0mverdens forventninger og krav, ansporet af  interesseorganisationernes viden, dagsorden og pres på virksomhederne, har det naturligt formet produkter og services mod noget bedre. Driveren har været, at nye dagsordener før eller siden vil blive konverteret til frivillige aftaler, branche-kodex, mærkningsordninger eller standarder som påvirkede virksomhedernes forretningsgrundlag, for så senere at blive et  mere formelt krav, som virksomheder nødtvunget har skullet forholde sig til. Så med det, handler CSR om at være på forkanten med fremtiden og adskille sig i markedet. På den måde har CSR har været med til at tænde for det lange lys, i en verden hvor ressourcer, risici og omkostninger er under forandring, men forventningen til virksomhedernes præstation større. På den måde er CSR drevet af en go blanding af:  “midelmådig pragmatisk snusfornuft”, “cover-my-ass-strategy”, “…det er den vej det går, men vi behøver jo ikke være de første… ” – tankegang 

Verdensmålene er som sådan ikke skabt med motiv om at imødekomme omverdens krav og forventninger. Det er skabt blandt verdenssamfundets topledere, i erkendelse af nød, motiveret af nødvendighed! Kort sagt: Forandringerne som præger fremtidens udfordringer, kommer os imøde hurtigere, end vi til nu har formået at udvikle os. En situation som ikke løses med frivillig-aftaler og sympatiske CSR-indsatser. Det kan ikke løses gennem sporadiske  initiativer, projekter uden ambitioner eller forandringskraft. SDGerne er bygget op om en forudsætning om, at vi kun kan skabe den reele omstilling som er nødvendig, hvis vi alle rykker sammen, lader være at vende os mod hinanden, men derimod i samme retning, danner fælles front, etablerer os i nye formationer, i nye fællesskaber, der finder fælles takter og rytmer. Hvor CSR driver forandring, kræver Verdensmålene omstilling!

 

3. Bevægelse fra individualisme til sociale samfundsaktør.

CSR står som bekendt for Coperate Sociale Responsibility. Også selv om det corporate ord er taget ud i en række kortere udtryk, som f.eks. social responsibility, engagement, ikke at forglemme dem som får det helt ned på jorden & rundt om hjørnet, ved at tale om at blive “en større del af samfundet”, så udelukker det ikke, at udgangspunktet er virksomheden.  CSR tager sit udgangspunk i Virksomheden. Udvikling, innovation bliver ofte en tilpasning, med afsæt i et forretningsgrundlag, noget individuelt, et ego-cenreret why.  Ingen virksomheder – bortset fra social-økonimiske, er sat i verden for at redde verden. I den forstand bliver CSR begrænset og indkapslet. Det ligger i hele retorikken – imødekomme omverdens forveninger og krav. Modstå presset fra de forandringer som virksomheden bliver udsat for. Det skal ikke læses som en kritik. Det er snarre et vilkår, der er historisk betinget.

Verdenmålene tager modsat CSR, ikke afsæt i virksomheder. Som sådan vedrører de ikke den enkelte virksomheds forretningsvilkår, den værdi som skabes for virksomheden, altså virksomheden selv eller dens aktionærer. Der er nærmere tale om licens to operate ud fra den værdi som virksomheden skaber for samfundet, det nære lokale såvel verdenssamfundet. Med andre ord, så er der et skifte fra de individuelle og ego-centriske, til et mere social-orienteret forståelse af, at virksomheder skal navigere som samfundsaktør. Det handler om at skabe værdi som rækker langt ud over at skabe arbejdbejdspladser og skattekroner. Verdensmålene bejler til strategiske partnerskaber mellem virksomheder, myndigheder, forskning og interesseorganisatiner.

Men de nye verdenmål er som sådan ikke betinget af specifikke sektor-definitioner. Tværtimod skal vi være meget mere åbne for, at denne klassiske opdeling i fremtiden kan blive nedbrudt. I takt med at der bliver fokus på kompetencer, infrastruktur, know-how med ønske om at skabe nye initiativer og løsninger, der driver nye innovative forretningsmuligheder, er der ikke noget der forhindre, at det er interesseorganisationer der står bag nye produkter og serviceydelser,  eller virksomheder som har til formål at beskytte  verdens naturressourcer. Eksistensberettigelsen ligger således i hvordan aktiviter bridrager til målet. Vores fælles mål vel bemærket.

Alene det forhold, at SDG´erne er bygget op, som et sæt af 17 universelle mål, som vedrører alle mennesker, virksomheder og institutioner. At der er indrammet 169 del-mål, som vi sammen skal nå, indenfor en begrænset tidshorisont, vidner om alvoren og den omstilling det kræver.

Fra CSR-talk til SDG-Walk.

 

 

 

Comments