Blog Debat Forbruger Fødevareproduktion uden kategori

Sagen er bøf – morgendagens muligheder

De fleste forskere er enige om, at hvis vi skal nedbringe vores klimabelastning, så skal vi spise mindre kød, for køer udleder drivhusgasser. Det er vel ikke overraskende for nogen mere. Det røde kød er på mange måder blevet et ikon på noget, vi skal forholde os til, hvis vi skal begrænse vores klimaaftryk. Overordnet set, så er diskussionen om vores overforbrug af rødt kød et symbol på de udfordringer, som bæredygtig fødevareproduktion egentlig handler om.


CO2 som universel målestok

Køernes avancerede tarmsystem blev allerede i slutningen af 1980’erne gjort til klimakrisens syndebuk og derfor placeret i toppen af klimapyramiden og med CO2 som målestok, blev det muligt at sammenholde fødevarer med andre forbrugsmønstre som bilkørsel og charterrejser, og der var der masser at tage fat på, hvis man ville påvirke de bevidste og politiske forbrugere.

Når alt bliver gjort op i mængden af CO2, som den enkelte aktivitet udleder, så bliver CO2 en handelsvare, som man kan bruge til at købe aflad for ikke bæredygtige produktioner.  Mange husker sikkert,  at man i flyindustrien, for ganske få kroner, kunne købe kompensation for den mængde CO2, som en flyrejse udledte. Pengene skulle så bruges til plantning af træer et ikke defineret sted i verden. Om det rent faktisk skete, er der vist ingen, der ved, men med den logik, kan vi både æde, drikke og rejse og samtidig komme ud med et fint nul-regnskab – hvis vi bare har penge nok. Vi skal bare huske på, at fører vi regnskab på den måde, så er det et skuffe-regnskab, som ikke leder os hen imod den nødvendige bæredygtige omstilling, som er så presserende.

 

Fakta er, at det globale atmosfæriske CO2-niveau ikke har været højere i de seneste 800.000 år, og ser man på, hvordan det har udviklet sig, så er den største stigning sket i løbet af de seneste 50 år. 

Danmark er et ‘kødland’

I Danmark er vi blandt dem i verden, som spiser og producerer mest animalsk protein. Derfor er der også mange i Danmark, som har en interesse i at sikre, at vores kødproduktion kan fortsætte ufortrødent, og ikke forstyrret af noget så banalt som vores egen arts overlevelse.

Den globale kød-og mælkeindustri er blandt de mest miljøbelastende i verden. Alligevel så skorter det ikke på advarsler til politikerne fra samme industri imod at lægge hindringer i vejen for en fortsat udvidelse af kødproduktionen.

Der er naturligvis også en klimabelastning fra andre dele af den animalske produktion. Man kan ikke  producere 17 mio. mink, 11 mio. pattegrise, 20 mio. slagtesvin og 100 mio. slagtekyllinger, som er det antal, vi årligt producerer i Danmark, uden at den produktion belaster vores miljø. Aftrykket på miljø og klima er tæt forbundet med det foder, som anvendes i den animalske produktion. I fødevaresektoren kaldes det for protein-værdi-kæder.

Den årlige proteinproduktion fra plantebaserede landbrugsafgrøder i Danmark har i de sidste 5 år været stabil på ca.  2100 mio. kg. Heraf anvendes 77% til foder i den animalske produktion. Men der skal mere til for at mætte den glubende appetit efter protein i den danske fødevareproduktion. Det protein, som dyrkes på de danske marker, udgør kun ca. 61% af det samlede proteinbehov til foder. Resten må vi købe os til, og det gør vi ved at importere enorme mængder af soja fra Argentina og Brasilien. Lige nu, beslaglægger dansk landbrug et areal på ca. 550.000 ha. til sojaproduktion ude i verden, det svarer til et område på størrelse med Sjælland.

Således kan regnskabet så gøres op: Den animalske produktion i Danmark konverterer årligt 2700 mio. kg vegetabilsk protein til 700 mio. kg animalsk protein. 


Så længe vi i Danmark anskuer fødevareproduktion, med en – mere af det samme tilgang – så bliver vi sneblinde og ude af stand til at at navigere med den rettidige omhu, som vi burde for at styre uden om de klimaproblemer, som vi står over for.

Vores fødevareproduktion er ikke skræddersyet til fremtiden

Danmark er blandt de bedste i verden til at producere kød, men vores kødproduktion er ikke bæredygtig, og hvis vi også i fremtiden skal være de bedste i verden, så skal vi også være de bedste FOR verden, og det kræver, at vi sikrer en ægte bæredygtig fødevareproduktion.

Vi mener, at vi skal tage afsæt i  FN’s globale udviklingsmål – for set i et globalt perspektiv, er den fødevareproduktion, vi har i dag, ikke skræddersyet til fremtiden. Syningerne holder ganske enkelt ikke. For det forventes, at det globale behov for proteiner vil stige i takt med en befolkningstilvækst på ca. 2 mia. over de næste 30 år.  I takt med økonomisk vækst ændres forbruget af fødevarer – formentlig over imod et endnu større forbrug af kød. Prognoser viser, at det samlede globale forbrug af animalsk protein om 10 år vil være 70% højere, end det var for bare 10 år siden.

Det betyder, at presset på foder med et højt indhold af vegetabilske proteiner som eksempelvis soja, bliver en endnu større belastning for vores miljø. Den globale produktion af soja til animalsk foder er på ca. 350. mio. tons om året, og den har allerede i dag store konsekvenser for vores natur i form af fældning af enorme skovområder – ikke mindst regnskove i Sydamerika med frigivelse af store mængder af CO2 til følge.


Hvem skal gå forrest?

Hvis Danmark skal gå forrest, skal vi tænke helt anderledes. Vi skal udvikle og tænke i nye sammenhænge og cirkulære økonomier, som forvalter vores ressourcer på helt nye måder. Det handler om optimering og genskabelse af balancepunkter. Målet for en bæredygtig global fødevareproduktion kan således ikke alene anskues ud fra en isoleret animalsk produktion. Vi skal se langt mere holistisk på, hvordan vores økosystem samlet set forvalter de tilgængelige ressourcer og balancerer den plantebaserede proteinproduktion bedst muligt. Den animalske produktion skal være en mere integreret del af vores naturforvaltning og bidrage til at forbedre og revitalisere vores  jordbundsforhold.  Det er afgørende for, at vi fremadrettet kan binde mere kulstof i jorden som en del af vores generelle klimatilpasning og derved sikre produktion af afgrøder og generere aminosyrer, som er livsnerven i vores fødevaresystem. Vi skal finde løsninger, hvor vi i højere grad kan inddrage vores vand- og havmiljø i vores proteinproduktion. Det kunne være dyrkning af muslinger, der ligesom alger er effektive til at fjerne næringsstoffer fra vandmiljøet og gode kilder til protein.

Vi skal se på de forretningsmæssige muligheder i spildevand fra byerne og gylle fra den animalske produktion. Måske kan de anvendes til produktion af bæredygtige proteiner, som kan anvendes til foder eller direkte som fødevarer. Måske kan der dyrkes svampe, alger eller tang med spildevand eller gylle som næringsstoffer? Der er masser af muligheder, vi skal bare finde dem, der virker.

Danmark som foregangsland

Der findes allerede i dag mange rigtig spændende initiativer inden for bioraffinering og brug af moderne enzymteknologi i anlæg, der skal omdanne biomasse til foder og fødevarer.

Tænk nu, hvis Danmark bliver det land i verden, som gennem tværsektorsamarbejder og forretningsorienterede initiativer skaber de bedste betingelser for udvikling og udbredelse af bio-cirkulære metoder. Målet skal være at udvikle og tilpasse nye systemer på tværs af brancher og sektorer. Systemer, hvor vi kan genanvende det organiske affald, som ophobes i storbyer, så det kan anvendes som næringsstoffer i landbruget eller på anden vis.

I Danmark alene produceres der årligt i størrelsesordenen 370.000 tons organisk affald fra husholdninger, detailhandel, restauranter og industrien. Det organiske affald indeholder ca. 44 mio kg protein. Et godt alternativ til “småt brændbart” vil derfor være bynære fødevareproduktioner, såkaldt ‘urban farming’, der kan omsætte organisk affald og slam, så det kan anvendes som næringsmedie til produktion af svampe, alger, grøntsager og insekter, som har potentiale til at blive potente proteinkilder i fremtidens bæredygtige fødevareforsyning.

Der  er gang i rigtig mange spændende initiativer rundt om i landet, og mange etablerede virksomheder udvikler på livet løs, men det kan blive meget bedre, hvis vi bliver bedre til at arbejde sammen – og får koblet initiativer sammen med nye og flere ressourcer. Det handler om at få accellereret udviklingen og få sving i opskalering og udbredelse.

Danmark kan blive globalt centrum for bæredygtig fødevareproduktion, hvis vi tør arbejde tættere sammen!

Comments