uden kategori

Hvad nu hvis svinekød bliver det næste?

Høns skal da ikke være i bur…

De fleste husker sikkert “buræg”, de kridhvide æg med deres lyserøde datoprint og blommer med en trist “gul” farve. I dag kan man stort set ikke købe buræg mere, og den samme skæbne kommer til at overgå skrabeæg lige om lidt. IRMA sagde farvel til buræg allerede i 1994, og i maj 2017 blev det sidste skrabeæg solgt i kæden, og siden da har de fleste andre supermarkeder stort set fjernet buræg fra hylderne.

I virkeligheden er det ikke kun supermarkederne, der vælger hvilke produkter, som findes på hylderne. De har indflydelse på det, men den reelle magt ligger i samspillet med forbrugerne.

Forbrugeradfærd er forbrugermagt

At forudsige forbrugernes indkøbsmønstre er en kunstart, som supermarkederne årligt bruger millioner på at forfine, og hvis du og jeg vælger en vare fra, så vil det vise sig på lister i supermarkedets analyseafdeling i løbet af ganske få uger. Med buræg var det tydeligt, at forbrugerne var i gang med at vælge dem fra allerede i slutningen af 90’erne. At Lidl var de første, som stoppede salget af buræg efter IRMA, beror nok mere på tilfældigheder end noget andet.

Vi har spurgt Dansk Supermarked, Coop Danmark, Dagrofa og Lidl om deres bevæggrunde og syn på processen bag udfasningen af buræg.

Hos Dansk Supermarked, som står bag Føtex, Salling, Netto og Bilka henviser man til en pressemeddelelse, som er udsendt den 27.11.2017. Heraf fremgår det, at Dansk Supermarked nu har stoppet salget af buræg i Netto og Bilka – og at kæderne Føtex og Salling allerede sidste år stoppede salget.

Ivan Noes Jørgensen, direktør i Dava Foods, som er Danmarks største leverandør af æg fortæller, at de følger både forbrugernes og Dansk Supermarkeds ønsker om øget dyrevelfærd, og de danske leverandører af æg har investeret i nye produktionssystemer med forbedret dyrevelfærd til følge – hvilket den aktuelle udfasning af buræg i butikkerne er et glimrende eksempel på.

Samtidig sænker Dansk Supermarked prisen på skrabeæg. Det må antages, at det er for at sikre, at dem, der før købte buræg, nu i praksis kan købe skrabeæg til samme pris eller meget tæt på.

Hos Coop fortæller Kommunikationsdirektør Jens Juul Nielsen, at en af hovedårsagerne til det faldende salg af buræg var, at Coop i 1995 ændrede navnet fra fx. “Morgenæg” til “Buræg”. På det tidspunkt udgjorde “Morgenæg” fra burhøns 55% af det samlede salg af æg hos Coop, men efter omdeklareringen til “Buræg”, begyndte salget af falde, og fra 1995 til 2000 blev salget af buræg mere end halveret. I samme periode tredoblede Coop salget af økologiske æg, og når vi forlader 2017, så forsvinder det sidste buræg fra Coops butikker.

Hos Lidl Danmark siger Head of Corporate Communications, Morten Vestberg; Beslutningen om at stoppe salget af buræg var en kombination af vores eget ønske om selv at trække i en retning, hvor dyrevelfærd vægtes højere samt at imødekomme en stigende efterspørgsel fra forbrugerne. Vi er klar over, at der fortsat kan og skal arbejdes for bedre dyrevelfærd, men udfasningen af buræg skal ses som et skridt i den rigtige retning.

Vi lagde en plan i samarbejde med vores leverandør, således at vi var sikret, at der var kapacitet til, at skiftet kunne finde sted. Da vi samtidig ønskede at tilbyde vores kunder et alternativ på samme prisniveau, skulle der være tilgængelig kapacitet af skrabeæg.

Hos Dagrofa, som står bag Meny, Spar, Min Købmand og Let-Køb, siger CSR Business partner Mogens Werge; “Ingen supermarkeder har noget på hylderne, som forbrugerne ikke vil købe, og lige nu bliver der købt flere kvalitetsfødevarer, bl.a. på grund af højkonjunkturen i samfundet. I sidste ende handler det om, at vi skal tilpasse vores sortiment, så det passer til det kundeunderlag, som findes i det enkelte lokalområde. Derfor vil der stadig være buræg i nogle af Dagrofas butikker et stykke tid endnu, men beslutningen om at udfase dem er taget”.

Markedet er i bevægelse

Det er i sidste ende forbrugerne, der bestemmer, og hvis forbrugerne ønsker en omstilling til bæredygtige fødevarer, så kommer det til at ske, men det kan kun lykkes, hvis der er sat en fælles kurs for, hvor vi skal hen i vores fødevareerhverv. For hvis forbrugerne ikke ved, hvad der er rigtigt eller forkert, når de skal købe bæredygtigt ind, så har vi jo ikke en chance. Den kommunikationsopgave skal supermarkedet skal være med til at løse i samspil med resten af markedet.

I store træk, så opdeler supermarkederne forbrugerne i 5 grupper, og dem målretter de deres markedsføring imod. Vi kan give de 5 grupper hver deres motto. Vi kalder dem:

Den kvalitetsbevidste  (24%)    Jeg ser mad, som var det en ekstremsport
Den uengagerede          (16%)    For mig er det bare pizza og saftevand
Den økologiske              (22%)   Jeg spiser kun økologisk, for jeg er sund
Den konservative          (12%)    Jeg vil bare gerne have kartofler, som jeg plejer
Den ubekymrede          (27%)    Jeg tror ikke, man tager skade af lidt gift i maden


Hver af de 5 grupper er alene stærke nok til at sikre, at et produkt forsvinder fra hylderne i supermarkedet, hvis de kollektivt vælger det fra. Den eneste årsag til, at det ikke sker, er, at forbrugerne ikke er i stand til at afkode det enkelte produkt og koordinere deres indsats, og når ingen ved, hvor vi skal hen på fødevareområdet, så løber alle i hver sin retning.

Udfordringen for supermarkedet er, at de skal tale til få og meget store grupper som anført ovenfor. Når det er tilfældet, så er de nødt til at vælge de produkter, som har den fornødne volumen, når de udarbejder deres tilbudsaviser. Hvis man ser på de danske produkter, så er det stort set kun muligt med smør, mælk, ost, okse- og svinekød m.f. Altså produkter fra den animalske produktion.

Vi har før skrevet om miljøudfordringerne i den animalske produktion, og de strukturelle udfordringer i detailledet understøtter desværre den problemstilling. Det er et problem, som man ser over hele kloden, men heldigvis er der lyspunkter, for hos Coop fortæller de, at salget af kød falder med ca. 2% om året. Til gengæld stiger salget af veganske og vegetariske produkter voldsomt. Det var præcis det samme, der skete med buræg for 22 år siden, og hvem kan forudse, hvordan salget af kød ser ud om 22 år? Der var ikke mange, der forudså, at buræg ville forsvinde helt for hylderne dengang, så et godt gæt vil være, at svinekød fra industrigrise sagtens vil kunne lide samme skæbne som buræg, men kun hvis det er det, forbrugerne ønsker!

Comments